• Ring til os
• Send os en mail

• linkedin
• mail
• receiver

---

Se også:

• • Engelsk på arbejdspladsen

• • Business Engelsk

• • Forhandlingsteknik

• • Præsentationsteknik
    (engelsk)

• • Akademisk skrivning

• • Korrektur & redigering

• • Sprogvask

• Ring til os
• Send os en mail

---

---

Vi kan hjælpe dig med at blive bedre til engelsk

• ”GlobalOffice”

  Dette kursus er specifikt henvendt til administrative medarbejdere, der ofte er i kontakt med ikke-dansktalende kunder og samarbejdspartnere, og som ønsker at udvide deres ’comfort zone’, når de skal tale og skrive engelsk.

  Du får øvet alt det, du måske synes er svært på engelsk – at styre en vanskelig telefonsamtale, at skrive korte og klare e-mails og at smalltalke med udenlandske gæster. Du vil også få opbygget dit ordforråd inden for dit arbejdsområde og få inkorporeret nogle gode strategier for, hvordan du kan arbejde videre med dit engelsk, når kurset er slut.

  Kurset løber over 4 halve dage med en uge imellem hver kursusgang, så du har mulighed for at øve dig fra gang til gang i de teknikker, vi arbejder med.

  I min erfaring er noget af det vigtigste for at man kan lære, at man har troen på, at man godt kan. Derfor lægger jeg vægt på at skabe et trygt rum med maksimum 8 deltagere, hvor der er plads til at vove lidt og til at grine sammen.

  Læs mere om vores ”GlobalOffice” kursus.

• ”EngelskPlus”

  Dette kursus er henvendt til dig, der arbejder i et internationalt miljø, og som oplever af og til at blive misforstået, når du kommunikerer på engelsk.

  Du lærer at kommunikere præcist og nuanceret på engelsk. Vi arbejder med sproglige og kulturelle forhold, der har betydning for, om dit budskab bliver forstået af internationale kolleger, kunder eller samarbejdspartnere.

  I løbet af kurset inddrager vi emner, der har relevans for deltagernes arbejdsområder, og du vil derfor få opbygget en værktøjskasse med relevante ord og udtryk, som du kan bruge, når kurset er slut.

  Kurset løber over 4 halve dage med en uge imellem hver kursusgang, så du har mulighed for at øve dig fra gang til gang i de teknikker, vi arbejder med.

  Læs mere om vores ”EngelskPlus” kursus.

• Skræddersyet træning i engelsk

  Vores oversættelsesbureau kan altid planlægge et forløb, der passer lige dig (og dine kolleger).

  Har du brug for noget sparring i forbindelse med at du fx skal holde et oplæg på engelsk på en konference eller planlægge et undervisningsforløb på engelsk?

  Er du blevet formand for en arbejdsgruppe, hvor fællesproget et engelsk, og er du usikker på hvordan du varetager den rolle bedst – på engelsk?

  Er I en international arbejdsplads, hvor fællessproget er engelsk, og hvor der tit opstår misforståelser pga. sproglige udfordringer?

  Skriver du ofte rapporter eller e-mails på engelsk, og synes du, at bruger du for meget tid på det?

  Vi har gennem årene planlagt mange forskellige slags skræddersyede forløb. Tag endelig fat i mig, hvis du vil have hjælp til at kommunikere klart og tydeligt på engelsk.

  Læs mere om vores skræddersyede engelsktræning.

• Ring til os
• Send os en mail

Kontakt os i dag 

• linkedin
• mail
• receiver

• Give us a call
• Send us an email

Get in touch

When we write an important text that’s going to be seen by a wider audience or just a small but important target group, then we’ll usually want a fresh pair of eyes to go over it and catch any grammar mistakes we’ve made or other irregularities. Because whether we’re writing in our mother tongue or a second language, we will have made mistakes.

Most people use the word ‘proofread’ when asking someone to review their text. If you were to ask someone working here at GlobalDenmark, they’d ask for clarification; do you need a proofreading or an editing?

Aren’t they the same thing? Not at all.

What is proofreading?

Simply put, when we proofread a text, we correct grammar, punctuation and spelling errors. We also make sure that your tables are labelled and numbered correctly, and we check concordance between headings and the index.

In other words, it’s the process of finding and correcting mistakes in a text before it’s printed or put online.

Editing a text takes things a bit further.

What is editing?

An editor of course looks at the “surface” level issues of a text (spelling, grammar, etc.), i.e. all the issues that are included in a proofreading. However, they will also take a deeper look at the content of a text, its structure and context.

An editor will typically

ensure readability and stylistic consistency – this can include splitting long sentences, deleting unnecessary words and rephrasing sentences, without changing their substance.

make sure paragraphs and sentences stay focused and have a logical flow

identify ambiguities or inconsistencies in the use of terms

A good editor will spot the common pitfalls that obstruct your argumentation and will suggest rewordings or restructurings that can improve the text’s readability.

So, which should you choose?

Whether the text needs to be proofread or edited depends on a number of factors, for example: What kind of text is it? What will it be used for? Were several authors involved in writing it? How do you rate your own ability or the abilities of your co-authors to write and structure a text?

And finally, the choice between proofreading and editing will also depend on your budget and deadline since an editing will often take longer and thus be more expensive.

Regardless, it can be hard to assess how much work your text is going to need. If you send your text to an experienced proofreader/editor, they’ll be able to quickly gauge it and recommend one of the two options.

In the end though, it’s always up to you to decide the level of revision you want and can afford.

Click here for more information about GlobalDenmark’s proofreading and editing services.

Hvad er forskellen på korrekturlæsning og redigering?

GlobalDenmark måtte på rekordtid omlægge sine kurser til onlineundervisning, da landet lukkede ned d. 11. marts. Nu, omkring et halvt år senere, føler underviserne sig godt hjemme i de nye virtuelle omgivelser. Her giver tre af dem deres bud på, hvordan man kan give kursisterne samme gode oplevelse og faglige udbytte online, som når man mødes fysisk.

“Al god undervisning handler om at være til stede. Så for mig var det store spørgsmål: ’Kan man være til stede i det virtuelle?’ Og åbenbaringen var, at det kan man!”, siger Claus Adam Jarløv, som er direktør i GlobalDenmark og har undervist virksomhedsledere, forskere og politikere i kommunikation og international forhandling i mere end 30 år.

Det kræver en bevidst indsats at give kursisterne samme oplevelse af nærvær og tilstedeværelse, når de kun kan se underviseren og hinanden på skærmen. Men hvis man planlægger kurset, så der bliver mulighed for socialt samvær, kan man gøre meget for at kompensere for det sociale tab, der følger med den fysiske afstand. Det er en af de vigtigste erfaringer, man har gjort sig hos GlobalDenmark, fortæller Claus Adam Jarløv.

En lige så vigtig pointe er, at man godt kan skabe samme faglige værdi for deltagerne på et onlinekursus. Men det kræver, at underviseren er meget eksplicit i sine instrukser og giver endnu mere af sig selv – så deltagerne kan mærke engagementet helt ud igennem skærmen.

Socialt samvær på programmet

“Vi har skrappe regler for, hvordan vi skal hygge os. Vi siger ind imellem til kursisterne: ’Nu skal vi have det sjovt og tale om noget, der ikke har med sagen at gøre”, forklarer Claus Adam Jarløv.

Derfor er der i løbet af dagen sat tid af til pauser, hvor ordet er frit – fuldstændig som når man på et almindeligt kursus sludrer hen over kaffebordet eller frokostbuffeten.

Mark Simpson, som underviser i blandt andet skriftlig akademisk formidling og præsentationsteknik hos GlobalDenmark, understreger ligesom Claus Adam Jarløv vigtigheden af det sociale og det menneskelige aspekt:

“Mit job som underviser er at skabe nærvær og fællesskab blandt deltagerne. Og en af de mest interessante ting, jeg har lært, er, hvor vigtigt det er at irammesætteprocessen for at skabe et socialt fællesskab. Jeg starter altid med at sige til kursisterne: ’Det, vi mangler online, er nærvær. Så lad os forpligte os til at være nærværende over for hinanden. Lad os have det rart sammen.’ Og så kan jeg se i folks ansigtsudtryk, at de får sådan en aha-oplevelse.”

Nye fysiske rammer – men indholdet er grundlæggende det samme

Selvom de fysiske rammer er anderledes, er essensen i undervisningen den samme. Det er en helt central pointe, siger Mark Simpson:

“Det allervigtigste for mig, når jeg underviser, er, at hvert eneste sekund af deltagerens tid sammen med mig er relevant. Og i bund og grund er det fuldstændig de samme spørgsmål, man stiller sig selv online som offline: Fungerer det for dig? Går mit budskab igennem? Lærer du noget?”

De tre undervisere er enige om, at det altid er indholdet, der tæller, og når undervisningen rykker online, må man så prøve at tilpasse de fysiske rammer, så godt man kan for at give deltagerne samme faglige udbytte. Og erfaringen er indtil nu, at det faktisk godt kan lade sig gøre at formidle samme indhold og skabe samme værdi for kursisterne i det virtuelle rum som i det fysiske.

Sværere at aflæse deltagernes reaktioner

Onlineformatet gør det vanskeligere at fornemme, hvordan kursisterne reagerer på undervisningen. Men hvis man giver sig tid og er bevidst om det, kan man godt mærke folks reaktioner, selvom man ikke er fysisk til stede i samme rum – i hvert fald når man har med en mindre gruppe at gøre, mener Mark Simpson.

Helt konkret beder han altid deltagerne om – hvis teknikken tillader det – at slå video til i Zoom, så han kan se deres ansigter, og så holder han løbende øje med deres ansigtsudtryk. Er der nogen, der ser ud som om, de har noget på hjerte? Nogen, der kigger væk eller virker fraværende? I så fald kan han godt finde på at inddrage vedkommende ved at stille et spørgsmål eller bede dem give deres besyv med – ligesom på et almindeligt fysisk kursus.

Hvis man har med en større gruppe at gøre, er det særligt vanskeligt at aflæse folk, mener Ann Britt Donovan, som underviser i blandt andet akademisk formidling og engelsk for administrative medarbejdere:

“Når man er fysisk til stede i samme lokale, kan man næsten altid se, hvis der er nogen, der gerne vil i kontakt med én, for så har man ligesom et panoramablik ud over rummet. Det er svært, når man er online med en større gruppe på 20 kursister eller mere, for du kan jo ikke kan holde øje med alle på skærmen på én gang – samtidig med, at der er rigtig meget andet, du skal holde styr på som underviser”.

En god måde at afhjælpe det problem på er, at man altid er mindst to undervisere på, i hvert fald hvis man har mange kursister. Så kan den ene holde øje med deltagerne (både billederne på skærmen og kommentarer i chatten), besvare deres spørgsmål, hjælpe med eventuelle tekniske problemer og give ordet til dem, der ønsker at byde ind, mens den anden underviser kan koncentrere sig om selve undervisningen.

Muligheder for interaktion i undervisningen

“Normalt når jeg underviser, kan jeg godt finde på pludselig at stille nogen et spørgsmål, selvom de ikke har markeret”, fortæller Claus Adam Jarløv.

Men når man er på Zoom, skal man passe på med at trække deltagerne ‘ufrivilligt’ ind i diskussionen helt uden varsel, advarer han, for når folk sidder afslappet hjemme ved køkkenbordet, kan det godt virke overvældende pludselig at blive ‘peget ud’ – i højere grad end hvis man sidder i et kursuslokale og er ude af sin private sfære. Så dem, der ikke selv melder sig på banen, kan være sværere at få med i diskussionen, når undervisningen er rykket online, mener han.

En god måde at aktivere kursisterne på er at bede dem deltage i en afstemning på Zoom (som er GlobalDenmarks foretrukne platform), hvor de skal tage stilling til et bestemt emne, fortæller Ann Britt Donovan. Det skal helst være noget meget konkret, som deltagerne så eventuelt kan diskutere bagefter.

Og så fungerer gruppearbejde mindst lige så godt online som offline, har de tre undervisere erfaret. I Zoom, som man har valgt at bruge hos GlobalDenmark, er det nemt og hurtigt at oprette virtuelle grupperum, hvor deltagerne kan mødes og diskutere et emne eller arbejde sammen om en opgave eller en tekst.

Nye krav til underviseren

Omstillingen til onlineundervisning har været en udfordring på godt og ondt for både undervisere og kursister. Begge parter skulle meget hurtigt vænne sig til at bruge den nye teknologi, og det har ikke været uden startvanskeligheder.

“Det var et helt nyt medie for mig, så i begyndelsen var jeg hele tiden bange for, om jeg nu gjorde det rigtigt og havde husket det hele. Der er mange flere ting at holde styr på, end når man står i et undervisningslokale og kan have al sin opmærksomhed på kursusdeltagerne”, fortæller Ann Britt Donovan.

Samtidig oplever hun et behov for at være endnu mere til stede, hvis man skal fange og fastholde deltagernes opmærksomhed i det virtuelle rum:

“Man skal være up close and personal. Helt bogstaveligt være tæt på kameraet. Det, der tit virker godt på folk, er et levende ansigt. Og så skal man give rigtig meget af sig selv, så deltagerne kan mærke, at man er engageret i emnet”, siger hun.

En anden ting, man som underviser skal være opmærksom på, er, at man skal være ekstremt tydelig i sine instrukser. Alle de ting, der giver sig selv eller nemt kan afklares, når man er fysisk sammen, skal siges højt eller meldes ud på skrift, når kurset er online. Derfor modtager deltagerne forud for kurset meget udførlige beskrivelser af rammen for kurset, og undervejs er underviserne bevidste om at være eksplicitte om alt hvad der sker og skal til at ske:

“Det nytter ikke, at man bare siger, at nu tager vi lige en lille pause. Man er nødt til at sige: ‘Nu holder vi 10 minutters pause, og så mødes vi i dette online-rum kl. 10.25’”, siger Claus Adam Jarløv. Og så må man aldrig være stille, supplerer Mark Simpson:

“Hvis man for eksempel skal skifte rundt mellem forskellige slideshows eller finde en fil på sin computer, så er man nødt til at sige højt, at det er det, der sker, for ellers tror kursisterne måske, at forbindelsen er røget, eller at der er noget galt med lyden.”  

Til gengæld skal man kunne håndtere, at der er helt stille i den anden ende, og det kan godt være en udfordring, fortæller Claus Adam Jarløv:

“Det er en besynderlig følelse at sidde og holde et webinar for en større gruppe og tale med passion og interesse om et emne uden at ane, om der er nogen, der hører en pind af, hvad man siger. Og hvis man finder på at sige noget, der er en lille smule sjovt, så ved man ikke, om der er nogen, der griner. Så på den måde kan man godt ind imellem føle mig lidt kejtet i det virtuelle.”

Gode ting vi kan tage med os videre

På trods af de forskellige benspænd og uvante situationer er underviserne enige om, at online-undervisning er kommet for at blive hos GlobalDenmark.

“Allerede før corona havde vi arbejdet på at tilbyde fjernbaseret undervisning for eksempel til forskere eller erhvervsfolk i udlandet. Med nedlukningen i marts blev der pludselig sat skub i planerne, og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at fortsætte med online-kurser, også i en verden uden corona-restriktioner”, siger Claus Adam Jarløv, og peger primært på tre grunde:

• Der er ingen geografiske begrænsninger
• Man kan give kursisterne samme faglige udbytte og i høj grad også genskabe den sociale værdi
• Teknologien rummer mange fleksible muligheder for fx gruppearbejde og interaktion med og mellem deltagerne

Så for at vende tilbage til spørgsmålet i overskriften – ‘Kan man lave lige så god undervisning online, som når man mødes ansigt til ansigt?’, så er svaret et langt stykke hen ad vejen at ja, det kan man, mener de tre undervisere.

Nogle emner egner sig dog bedre til online-undervisning end andre, og en generel tommelfingerregel er, at jo mere konkret kursusindholdet er, jo bedre egner det sig til virtuel undervisning.

Den enkelte kursists oplevelse af et online-kursus kan afhænge af, hvordan man er skruet sammen som menneske, mener Claus Adam Jarløv. Hvis man selv er lidt introvert, trives man måske fint med at følge et kursus hjemmefra, men hvis man er meget ekstrovert, kan man godt savne det sociale fysiske samvær, man normalt oplever på et kursus. Overordnet har tilbagemeldingerne fra kursisterne dog helt overvejende været positiv.

De mange gode erfaringer til trods bliver online-undervisning i fremtiden et supplement – og ikke en erstatning for fysiske kurser hos GlobalDenmark, og underviserne glæder sig til igen at mødes ansigt til ansigt med flere kursister, efterhånden som situationen tillader det.

5 gode råd til din online undervisning:

• Sæt socialt samvær på programmet.
  På den måde kan man genskabe noget af det, der går tabt, når man ikke mødes fysisk. For mange er en god snak i kaffepausen en vigtig del af det at være på kursus, og det kan man faktisk godt fastholde, hvis man planlægger det. Samtidig er det vigtigt for deltagerne at få en pause og hvile hovedet ind imellem.
• Vær altid mere end én underviser på.
  På den måde kan hovedunderviseren koncentrere sig om selve indholdet og interaktionen med deltagerne, mens en anden underviser kan holde øje med chatten, hjælpe med eventuelle tekniske problemer mv.
• Bed deltagerne om at være på med video (hvis teknikken tillader det).
  På den måde kan man se folks ansigtsudtryk, fornemme om de virker fraværende, og eventuelt stille et spørgsmål for at engagere folk.
• Vær eksplicit om alt hvad der foregår.
  På den måde undgår du usikkerhed og forvirring hos deltagerne. Send detaljerede instrukser ud før kurset og vær tydelig undervejs, så deltagerne aldrig er i tvivl om, hvad der foregår, og hvad der skal til at ske. Bed også deltagerne om at melde klart ud, hvis der er noget, de ikke forstår.
• Gå tæt på kameraet.
  På den måde har deltagerne et levende ansigt at se på, og når de kan mærke dit engagement, er det med til øge deres.

Sådan gør du feedback til et stærkt læringsværktøj, også under en corona-epidemi

Feedback kan være et uvurderligt redskab og samtidig en proces, der er rundet af hykleri, forløjethed og en farlig forhåndsantagelse af, at vi har en fælles forståelse af vores fælles verden. Feedback er enten brutal (“her siger vi tingene ligeud”) eller vag, sukkersød sniksnak (“her har vi en rosekultur”) – derfor bruges feedback som konstruktivt og systematisk læringsredskab alt for sjældent. Jeg har tre tips til god feedback:

1. Skab en formel ramme om feedback, som begge parter forstår
2. Gør feedback til et fælles anliggende som grundlag for diskussion og refleksion
3. Vær opmærksom på, at uinviteret feedback kan være et overgreb

MandagMorgen bragte i januar en fortræffelig artikel om feedback med titlen ”Sådan undgår du, at din feedback bliver til feedbank”, skrevet af  erhvervspsykologerne Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard. 

Artiklen tager afsæt i tre ting, man som leder skal undgå, når man giver feedback. Meget interessant og en dejlig distraktion fra corona-tumulten. Artiklen har inspireret mig til et par betragtninger om feedback.

Som sagt kan man opleve feedback forbundet med forløjethed og hykleri. Hykleriet skyldes i høj grad, at vi er sociale individer, der gerne vil gøre “det rigtige” for at blive et accepteret medlem af den gruppe, vi identificerer os med. Vi går gerne langt for at bevare vores tilhørsforhold i gruppen. Vi bruger et fælles sprog, griner af de samme jokes, lytter til den samme musik osv. Vi siger ting, vi ikke mener og giver gerne køb på vores eget velbefindende. Det er ikke nødvendigvis af det gode, hverken privat eller professionelt.

Når chefen skal give en medarbejder feedback, eller når en kollega giver en anden kollega feedback, kan følelser blive såret, og der kan opstå usikkerhed over, hvad feedbacken egentlig gik ud på. Det er lidt af et minefelt, hvis man ikke er opmærksom på, hvad der er på spil.

Lad os forestille os, at Peter, som i går holdt et indlæg i afdelingen, her til morgen bliver opsøgt af Birgitte, der siger, “Peter, hvis jeg lige må give dig lidt feedback på dit indlæg i går”. Peter, som ikke var særligt begejstret for gårsdagens præstation og i dag døjer med lidt hovedpine, lyver og siger “ja tak”, selvom han helst vil være fri.

Birgitte nævner med et smil, at “du jo var meget nervøs og missede en del pointer, men ellers var det sådan set OK”. Peter får det en del dårligere af den smilende feedback, og da Birgitte er færdig, siger han “tak”. Men indeni er han frustreret og måske endda lidt hævntørstig. Han havde slet ikke følt sig særlig nervøs. Hvad bilder hun sig ind? Det hele pakket ind i taknemmelighed og smil. Birgitte har en klar fornemmelse af, at Peter tog vel imod hendes feedback. Han sagde jo tak, men bag Peters facade er der tumult og irritation.

Birgitte mente det sikkert godt, og antog, at Peter var lige så parat til at modtage feedback, som hun var til at give feedback. Uden at vide det, begik Birgitte et overgreb på Peter. Hvordan kunne Birgitte have undgået det? Allerede ved at hun spørger, om hun måtte give Peter feedback, begår Birgitte et overgreb. For Peter vil altid sige ja, uanset om han mener det eller ej. Hvis han sagde nej, vil hans tilhørsforhold i gruppen være truet.

Feedback er, som forfatterne til indlægget i MandagMorgen også konkluderer, et fælles anliggende. At give og modtage feedback er lige værdifuldt for begge parter, hvis der et fælles mål. Hvis vi skal styre udenom hykleriet, forløjetheden og de farlige forhåndsantagelser, skal der være en fælles forståelse for hvordan og hvornår, vi giver hinanden feedback, uanset om vi er ledere eller kolleger.

Feedback er et psykologisk minefelt, hvor tone, kropssprog, humor, ironi m.m. kan have afgørende betydning for, om budskabet bliver forstået. Kulturelle forskelle stiller særlige krav til den måde, vi kommunikerer på. Vi har måske samme arbejdssprog, men har sandsynligvis et helt forskelligt syn på værdier og begreber som fx hierarkier, kritik, slang m.m. Risikoen for at blive misforstået er overhængende, hvis vi uden videre antager, at vi forstår hinanden. Feedback skal være klar, venlig og uden underfundigheder.

Den klare kommunikation i konstruktiv feedback får en særlig betydning i disse corona-tider, hvor vi kan forvente, at en stor del af vores møder i endnu højere grad foregår digitalt. Det kan være pr. e-mail, Zoom, Skype el.l. Det gælder sikkert også feedback. Når vi mødes digitalt, er vi delvist frataget de vigtige sociale signaler, vi sender og modtager, når vi mødes fysisk. Hvis feedback gennem digitale medier skal lykkes, er fokus på den klare, venlige kommunikation afgørende. Der skal derfor være en procedure, som alle parter er bekendt med og kan identificere sig med.

Antagelsen om, at vi har samme forståelse af vores verden og dens begreber, er det rene gift for konstruktiv feedback. Den fælles forståelse af, hvorfor, hvornår og hvordan, vi giver feedback, baner til gengæld vejen for et uvurderligt læringsværktøj. Forudsætningen for at Birgittes feedback virker er, at både Peter og Birgitte er enige om, at der en forventning om at give og modtage feedback. Og det er Peter, der skal invitere til feedback fra kollegaen Birgitte.

Hvis Birgitte var Peters chef, ville der være en forventning om, at hun giver Peter feedback uden, at han inviterer til det. Under alle omstændigheder er der tale om et fælles anliggende. Peter og Birgitte skal begge på forhånd være vidende om, hvornår og hvordan feedbacken skal formuleres. Modtageren af feedback vil nemlig altid være sårbar, og derfor gør giveren af feedback klogt i at undgå spekulation i følelser og antagelser, der kan forplumre det konstruktive budskab. Feedback er i min optik en formel proces – en procedure – der skaber basis for fælles refleksion og eftertanke.

I GlobalDenmark arbejder vi med feedback på tværs af kulturer. Vores model – DIDS – skaber et fælles trygt læringsmiljø på tværs af nationale, faglige og personlige kulturer. 2600 ph.d.-studerende verden over har de seneste 10 år stiftet bekendtskab med vores feedback-metode, og adskillige er vendt tilbage med bemærkningen ”It works!”.

Læs mere om GlobalDenmarks kursus om i tværkulturel feedback her.

Her er en artikel om DIDS som værktøj i det globale forskerteam.

Tak til Mathias Hovind og Susanne Clausager Dalgaard for en lille corona-distraktion!

This article is for anyone who would like tips on how to give a great presentation in a multicultural environment.

The 7 tips

Be formal and avoid jokes and irony

Make personal contact with your audience before you start

Be yourself, first and foremost

Then be the professional

Start with your key message

End with your key message

Make your final slide a source of inspiration for your audience to encourage questions

Have you ever

Attended a talk or a presentation where you were fighting to keep your eyes open?

Seen slides full of numbers and text, impossible to digest?

Left a presentation not really being sure what the key message was?

Not really understood the speaker’s “funny” remarks?

How can you make sure your audience doesn’t think that way about you?

Or have you, as a presenter,

Delivered a presentation where you became doubtful about whether your subject was in fact interesting to the audience?

Prepared slides you knew were overloaded with data and text?

Rounded off your presentation without much dialogue with your listeners?

Felt uneasy with the English language and the jokes you made?

And how can you make sure this doesn’t happen to you (again)?

The audience: more demanding, still polite

When I started my career as an independent communication consultant 35 years ago, it was in many ways OK for audiences to be bombarded with incomprehensible details, exposed to speakers who mumbled and who were not in sync with their audience.

In academia and in business. Audiences were used to pretending to be interested and receptive, even if they had no clue about what was happening. This is not a thing of the past.

We may still attend boring, indigestible and unfocused presentations. TED talks / presentations and social media have made audiences more demanding over the years, true. Audiences even evaluate presentations sometimes.

On top of that, more and more presentations are expected to be delivered in English, often in multi-cultural environments. But we still put up with being bored, absent-minded and perhaps even bewildered. Nodding and smiling. Audiences are generally terribly polite. All over the world.

Mistakes can be a relief

To be quite honest, some the most memorable presentations I have experienced (both as a speaker and listener) were the ones that went wrong: the projector failed, or the hosts forgot to book a room. For some reason, these mishaps often contributed to the value of a presentation  in that there was much dialogue between speaker and audience, and the speaker might – in a sweat – say: “Now, what I really wanted to tell you…” The presenter became a human being who had an important story to tell us.

Speaker and audience shared a wavelength where the speaker did not only speak to the audience but engaged in a conversation with them. Somehow cultural and linguistic barriers disappeared.

How can we make a presentation valuable and enjoyable?

I am not advocating that things must go wrong for the presentation to be successful. But perhaps we can learn a bit from what makes a talk or presentation a valuable and enjoyable experience?

How can we achieve this across cultural borders with English as the working language?

Here are the seven tips again:

Tip No 1

Formality is your protection: If you are Danish, you may want to be disarmingly informal. Don’t! Formality is your protection – jokes and irony may do wonders in Denmark, but can do damage abroad. And nobody will tell you! So, if in doubt, be formal. You can adapt your behaviour towards more informality later.

Tip No 2

Your attitude counts: We are social creatures – and presentation s are social events. Show interest in your audience by making links to which they can identify. Make personal contact and talk to people in the lobby: before you go on stage, during breaks and afterwards. Ask questions, be curious – interest in other people always works!

Tip No 3

Be you first: Before you begin your presentation, share a short story or observation of relevance to the subject of your presentation. Your style is relaxed and personal, yet respectful and polite.

Tip No 4

Be the professional next: After the more informal start, change style and become more formal and professional. It will make your audience listen to you.

Tip No 5

Start with your key message: Start your presentation with your key message or key points (“What I really want to tell you”). Your style is focused, insistent and formal.

Tip No 6

End with your key message: Putting it into the context of your presentation. Again, be focused, insistent and formal. Use the final slide with your key message.

Tip No 7

Make your presentation a social affair: The final slide with your key points will work as a source of inspiration for the audience: they qualify comments and questions. The final slide is the most precious of them all. Treat it accordingly. It encourages interaction with your listeners. Across cultural borders – also in English.

Becoming a compelling presenter: plan and practise!

There is a lot more to it, of course.

Giving presentations in a multicultural setting with English as a foreign language can be quite a challenge. But with these 7 simple tips, you stand a good chance of delivering a valuable presentation at home and abroad – you might even enjoy it yourself!

If you are interested in becoming better at giving presentations in English, then join our course: “Presentation techniques in English”

Read the course description in Danish

Read the course description in English

What are the key elements for a successful balance between family life and the PhD study?

– lessons learned from Urd Bak’s story

Dr. Bak’s 3 tips to PhD students are:

Structure and plan your scientific work, and keep work and family life apart.

Accept your imperfections and get the help you need to tackle them – remember “completed” is better than “perfect”,

Keep your supervisor updated so problems can be resolved before they become serious disturbances.

Meet Urd Bak, married, mother of two daughters, biologist and PhD on seaweeds.

In this blog post, Urd Bak shares her PhD story and the key elements that helped her to a successful balance between family life and work.

How to balance family life and a PhD

It all began when Urd was doing her BA. A senior researcher introduced her to the potential of seaweeds as a source of environmentally sustainable source of nutrition. Urd was fascinated and loved the hands-on aspects of studying these oceanic vegetables.

Moving on to her Master’s degree, seaweeds still played a major role in Urd’s academic work. Having earned her MSc, she was employed part time at the Food Institute, the Danish Technical University and part time at Ocean Rainforsts, a private company that specialises in making seaweed a viable business proposition. The idea of an industrial PhD was taking shape, in collaboration with the university.

Urd started her PhD abroad and brought the family with her

Urd decided to spend the first year as PhD student at Ocean Rainforsts on the Faroe Islands with her family: two young daughters and her husband. On the one hand, Urd was in paradise, being able to dig into her weeds. On the other hand, life was challenging for her and her family trying to make their everyday lives work in a foreign environment. Among other things, through Urd’s structuring of her work, there was room for both science and the family.

After one year, the family moved back to Copenhagen. Life changed from wellies to a computer keyboard. Papers were to be written and presentations prepared for scientific conferences, and still she commuted between home and the wind battered Atlantic islands for more field work.

Accept your imperfections – you can communicate your science internationally without being strong at English

Urd knew that English – her working language – was not her key competence. At school, maths and natural sciences subjects were favourites, whereas foreign languages were not really her cup of tea. So, a language barrier in her scientific work was by no means a surprise.

How did Urd manage to write the scientific papers required? And how about speaking at international conferences? Well, first, Urd attended courses on academic writing and presentation techniques. She learnt to use some very tangible tools to help her build a scientific paper systematically and in correct English.

Secondly, she used speaking techniques that helped her deal with nerves and deliver well-structured, interesting talks. She discovered that using relevant writing and presentation techniques continuously made writing and public speaking less daunting. Practice makes perfect, or nearly so!

Finally, Urd benefitted greatly from her natural self-discipline and ability to plan her academic activities.

“Being systematic and disciplined made me get things done and at the same time still have a family life.”

From PhD student to full-blown researcher

One day not long ago, all the papers for her PhD had been finalised. And her thesis, too. It was time for the moment of truth: the PhD defence. An audience comprising friends and family, colleagues and supervisors and two outsiders ready to ask critical questions.

It all went well; very well, in fact. Urd felt intensely happy. And afterwards, a garden party at home: one her supervisors gave a moving speech as did a cousin who had helped her. For Urd, her PhD process was a positive experience – fancy now being a full-blown researcher, on a par with those a looked upon with awe not long ago. That day was a milestone in Urd’s life, not least considering that five years earlier, Urd had no clue about pursuing an academic career.

Now that Urd is no longer a PhD student, she discovered that her academic life is different, almost intimidating; now, Urd is a scientific resource rather than a mere underling as some senior researchers tend to see PhD students.

Urd now works at Ocean Rainforests, who originally hired her as a PhD student. She is happy there but has no specific plans for the future. What Urd does know is that she wants to explore further the huge potential in seaweeds as a way of reducing CO2 emissions, ensuring food availability on the planet and protecting the oceans.

Urd’s three tips:

Our conversation ends with Urd’s three tips for PhD students:

Structure and plan your work!

Never allow your daily work to be distracted by activities in your life that are also important – and the other way around. Keeping things on track enabled Urd to engage in hardcore science and, at the same time, to have a happy family life.

Accept your imperfections!

Things can always be improved, but at some point in time you must deliver. No one is infallible, and you must learn to enjoy the relief of submitting something you have worked hard on. Getting help to deal with challenges can make your work more efficient and help ensure a good balance between work and private life.

Keep your supervisor updated!

Urd’s supervisors were invaluable resources throughout her PhD. It was vital that Urd continuously kept them informed about how things were going so problems could be resolved before they became serious disturbances. Use your supervisors – they are your partners!

Urd (or Dr Bak) attended GlobalDenmark’s two courses on scientific communication: “Academic Writing” and “Advanced Presentation Techniques”.

Related Links

https://phdinahundredsteps.com/tag/balancing-phd-and-workfamily-life/

https://www.phdstudies.com/article/six-tips-for-pursuing-your-phd-with-a-family/

https://storiesinscience.org/2018/08/24/phd-or-family/

I have always maintained that English words only rarely mean exactly the same as their Danish equivalents. Style, usage, tone, connotations may vary even if the words look completely alike. This is what makes quality translation such a demanding craft. These days, the word “absurd” is being scrutinised as the Danish PM used the Danish word “absurd” in a comment on President Trump’s wish to buy Greenland. This apparently offended the President to a degree that he cancelled a state visit to Denmark at very short notice. How can one word have such impact? Linguists are frantically searching for differences in the meaning of this word in English and in Danish. They are still searching. I would venture to say that “absurd” means almost the same in English and in Danish. It’s a semantically powerful word and sounds like a nice version of “crazy”. Calling a person’s utterances absurd is offensive in either language if one wants to be offended.

The President’s newly acquired sensitivity inspired him to call the Danish PM’s use of the word “nasty”, which is a powerful word, too. Quite offensive, in many people’s minds. But the world leader kindly defined it as “not nice”. The President seems to have a soft spot for very few powerful words and phrases, which he uses again and again. “The likes of which the world has never seen before” is an extremely powerful phrase when used once – used many times, it becomes ambiguous. “Incredible” and “awesome” are everyday examples of the same phenomenon. Big words whose meaning broadens when used frequently. The president frequently uses the word “nasty” about people he doesn’t like. “Not nice” – or disgusting? Your choice. 

The American President’s cancellation of his visit to Denmark is a case of selective interpretation of the word “absurd”: whereas the Danish PM said that it was an absurd discussion, the President decided to interpret it as offensive to him and, hence, to the United States of America. The President is crazy. That is offensive.  The President used one semantically powerful word as a pretext for not coming to Denmark. He may have his reasons. One word triggers the cancellation of a state visit. May I use the word “absurd” here? Hats off to the Danish PM for not engaging in a war of words!

Claus Adam Jarløv, CEO

Jeg læser engelsk med profil i oversættelse og formidling på 3. semester af min kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Jeg var så heldig at møde Barbara fra GlobalDenmark, da hun for nogle måneder siden holdt et oplæg omkring fagsproglig oversættelse på et af mine kurser. Det var utroligt spændende at høre om, hvilke erhvervsmuligheder en sproglig uddannelse giver, og det inspirerede mig til at undersøge muligheden for at starte i et praktikforløb hos GlobalDenmark. Heldigvis var de indstillede på at byde (endnu) en praktikant velkommen i deres virksomhed, og jeg ser frem til et interessant og lærerigt forløb, der afsluttes i januar. Jeg vil komme til at snuse lidt til alle virksomhedens opgavetyper i de forskellige afdelinger, samt udarbejde indhold til virksomhedens online-profil. Jeg håber, I vil læse med.

Teori vs. praksis

Jeg er ikke sikker på, hvad jeg havde forestillet mig, inden jeg startede i min praktik, men jeg havde ikke forventet, at jeg så hurtigt ville få lov til indgå på lige fod med de øvrige medarbejdere i virksomheden. På anden dag af mit forløb fik jeg min første ”rigtige” oversættelsesopgave. Med ”rigtige” mener jeg en opgave, som ikke blot skulle læses igennem en enkelt gang af en underviser og vurderes med en karakter, for så at blive arkiveret. Nej, den kommer rent faktisk til at blive brugt ude i ”den virkelige verden”, og det var en ret tilfredsstillende følelse at færdiggøre den, selvom det også var meget udfordrende. Heldigvis var jeg ikke helt overladt til mig selv, for en af virksomhedens erfarne oversættere læste og rettede oversættelsen igennem sammen med mig, mens vi drøftede de ændringer, han lavede. Dette er i sig selv en meget lærerig proces.

Jeg har efterhånden læst alverdens teori om oversættelse, men at kunne omsætte teori til praksis er lettere sagt end gjort. For der findes (desværre) ikke nogen facitliste til den perfekte oversættelse. Oversættelse er et kommunikativt redskab, der varierer fra opgave til opgave, og man er derfor nødt til at kombinere sin teoretiske vidensbase med en masse praktiske færdigheder for at blive en god oversætter. Og det gør man netop, når man kommer ud i praktik.

CAT Tools

Disse færdigheder kan understøttes af forskellige værktøjer. Hos GlobalDenmark anvender man et CAT- tool (Computer-Assisted Translation tool), der hedder MemoQ. Dette værktøj letter arbejdet som oversætter i høj grad, og jeg tror ikke, mange professionelle oversættere arbejder uden et sådant. Men det gør man på Københavns Universitet. I løbet af min uddannelse har jeg kun en enkelt gang fået mulighed for at arbejde med et CAT-tool. Ellers har jeg lavet samtlige af mine oversættelsesopgaver ’manuelt’, selvfølgelig med hjælp fra ordbøger og diverse databaser. Dette har naturligvis lært mig en masse om at oversætte, men det var altså en næsten ny verden for mig at skulle løse en opgave ved hjælp af et CAT- tool, som er et uundværligt værktøj for de fleste professionelle oversættere. Dette vil uden tvivl styrke mine kompetencer inden for brug af oversættelsesværktøjer og gavne mig i fremtiden. Min teoretiske baggrund vil selvfølgelig ligeledes hjælpe mig rigtig godt på vej, når jeg som færdiguddannet skal ud på arbejdsmarkedet, men arbejdsmarkedet forventer ofte mere end teoretisk viden, og jeg er derfor meget taknemmelig over at have fået muligheden for at være en del af GlobalDenmark for en stund.

Jeg er også meget glad for at se, at regeringens iværksætterpanel nu sætter fokus på værdien af praktikforløb for universitetsstuderende, for som de fastslår: ”[d]anske virksomheder har brug for arbejdskraft, der ikke kun har brugt uddannelsen med næsen begravet i bøger”.

Læs også artikel fra DR