En praktikants rejse fra universitet til den virkelige verden
Jeg læser engelsk med profil i oversættelse og formidling på 3. semester af min kandidatuddannelse på Københavns Universitet. Jeg var så heldig at møde Barbara fra GlobalDenmark, da hun for nogle måneder siden holdt et oplæg omkring fagsproglig oversættelse på et af mine kurser. Det var utroligt spændende at høre om, hvilke erhvervsmuligheder en sproglig uddannelse giver, og det inspirerede mig til at undersøge muligheden for at starte i et praktikforløb hos GlobalDenmark. Heldigvis var de indstillede på at byde (endnu) en praktikant velkommen i deres virksomhed, og jeg ser frem til et interessant og lærerigt forløb, der afsluttes i januar. Jeg vil komme til at snuse lidt til alle virksomhedens opgavetyper i de forskellige afdelinger, samt udarbejde indhold til virksomhedens online-profil. Jeg håber, I vil læse med.
Teori vs. praksis
Jeg er ikke sikker på, hvad jeg havde forestillet mig, inden jeg startede i min praktik, men jeg havde ikke forventet, at jeg så hurtigt ville få lov til indgå på lige fod med de øvrige medarbejdere i virksomheden. På anden dag af mit forløb fik jeg min første ”rigtige” oversættelsesopgave. Med ”rigtige” mener jeg en opgave, som ikke blot skulle læses igennem en enkelt gang af en underviser og vurderes med en karakter, for så at blive arkiveret. Nej, den kommer rent faktisk til at blive brugt ude i ”den virkelige verden”, og det var en ret tilfredsstillende følelse at færdiggøre den, selvom det også var meget udfordrende. Heldigvis var jeg ikke helt overladt til mig selv, for en af virksomhedens erfarne oversættere læste og rettede oversættelsen igennem sammen med mig, mens vi drøftede de ændringer, han lavede. Dette er i sig selv en meget lærerig proces.
Jeg har efterhånden læst alverdens teori om oversættelse, men at kunne omsætte teori til praksis er lettere sagt end gjort. For der findes (desværre) ikke nogen facitliste til den perfekte oversættelse. Oversættelse er et kommunikativt redskab, der varierer fra opgave til opgave, og man er derfor nødt til at kombinere sin teoretiske vidensbase med en masse praktiske færdigheder for at blive en god oversætter. Og det gør man netop, når man kommer ud i praktik.
CAT Tools
Disse færdigheder kan understøttes af forskellige værktøjer. Hos GlobalDenmark anvender man et CAT- tool (Computer-Assisted Translation tool), der hedder MemoQ. Dette værktøj letter arbejdet som oversætter i høj grad, og jeg tror ikke, mange professionelle oversættere arbejder uden et sådant. Men det gør man på Københavns Universitet. I løbet af min uddannelse har jeg kun en enkelt gang fået mulighed for at arbejde med et CAT-tool. Ellers har jeg lavet samtlige af mine oversættelsesopgaver ’manuelt’, selvfølgelig med hjælp fra ordbøger og diverse databaser. Dette har naturligvis lært mig en masse om at oversætte, men det var altså en næsten ny verden for mig at skulle løse en opgave ved hjælp af et CAT- tool, som er et uundværligt værktøj for de fleste professionelle oversættere. Dette vil uden tvivl styrke mine kompetencer inden for brug af oversættelsesværktøjer og gavne mig i fremtiden. Min teoretiske baggrund vil selvfølgelig ligeledes hjælpe mig rigtig godt på vej, når jeg som færdiguddannet skal ud på arbejdsmarkedet, men arbejdsmarkedet forventer ofte mere end teoretisk viden, og jeg er derfor meget taknemmelig over at have fået muligheden for at være en del af GlobalDenmark for en stund.
Jeg er også meget glad for at se, at regeringens iværksætterpanel nu sætter fokus på værdien af praktikforløb for universitetsstuderende, for som de fastslår: ”[d]anske virksomheder har brug for arbejdskraft, der ikke kun har brugt uddannelsen med næsen begravet i bøger”.