Forfatter: Barbara Dragsted

Hvordan holder man en god præsentation for et internationalt publikum? Her kan du få konkrete råd til bedre præsentationer. Du kan også tilmelde dig et af vores kurser i præsentationsteknik. Har du nogensinde prøvet at give en præsentation, hvor du var usikker på, om publikum fandt emnet interessant? Om de fik fat i de vigtigste pointer? Hvor der ikke rigtig kom gang i diskussionen, da du var færdig med dit oplæg? Hvor det faldt helt til jorden, når du forsøgte at sige noget sjovt? Eller hvor du følte dig begrænset, fordi oplægget skulle være på engelsk? Så er du ikke alene! Og heldigvis er der nogle helt konkrete ting, du kan gøre for at styrke din præsentationsteknik. Nedenfor har vi samlet 7 gode råd til bedre præsentationer.

7 gode råd til bedre præsentationer 

1. Skab personlig kontakt til dit publikum, før du starter
2. Start med at være dig selv
3. Vær dernæst dit professionelle jeg
4. Tag dig selv og dit publikum alvorligt og undgå ironi og vittigheder
5. Start præsentationen med dit primære budskab
6. Afslut præsentationen med dit primære budskab
7. Lad det afsluttende slide lægge op til dialog 

1. Skab personlig kontakt til dit publikum, før du starter

En præsentation er en social begivenhed. Den er et samspil mellem dig og dit publikum. Derfor er det vigtigt, at du viser interesse for dit publikum ved at koble dit emne til noget, de kender fra deres eget liv. Tal med dine tilhørerer, inden du går på, i pauserne, eller når præsentationen er slut. Spørg ind til, hvem de er, og hvad der interesserer dem. 

2. Start med at være dig selv 

Begynd din præsentation med at fortælle en lille historie eller dele en personlig erfaring, som har relevans for det emne, du skal tale om. Det giver en afslappet og personlig atmosfære, samtidig med at du bevarer din autoritet og har en professionel samtale med dit publikum.

3. Vær dernæst dit professionelle jeg

Efter at du i starten af din præsentation har skabt en personlig kontakt med dit publikum, kan du skrue op for formalitetsniveauet: Hæv stemmen og brug kropssprog og gestik på en måde, der udstråler professionalisme og engagement. Det vil få dit publikum til at lytte til dig.

4. Tag dig selv og dit publikum alvorligt og undgå ironi og vittigheder

Som danskere har vi ofte en tendens til at være meget uformelle, også i professionelle sammenhænge. Men det skal man passe på med. Vittigheder og ironi kan fungere godt i en dansk kontekst, men når du står over for et internationalt og multikulturelt publikum, kan den uformelle stil gøre mere skade end gavn. Så hvis du er i tvivl, er det bedste råd at holde den formelle tone, når du giver en præsentation.

5. Start præsentationen med dit primære budskab

Begynd med at præsentere dit primære budskab eller dine vigtigste pointer. Hvad er det helt konkret, du gerne vil fortælle dit publikum? Vær fokuseret og professionel og formuler dig klart og præcist.

6. Afslut præsentationen med dit primære budskab

Rund præsentationen af med at gentage dit hovedbudskab og sætte det i forhold til det, du har præsenteret. Sørg igen for at være fokuseret og professionel, og formuler dig klart og præcist.

7. Lad det afsluttende slide lægge op til dialog 

Sørg for at dit afsluttende slide inspirerer til en samtale med publikum. I stedet for at skrive ‘Tak for i dag’ eller ‘Spørgsmål’ bør du bruge det sidste slide til at opsummere og understrege dine vigtigste pointer og lade dem være udgangspunkt for spørgsmål og diskussion. 

Vil du styrke din præsentationsteknik på engelsk ved hjælp af et kursus? Så læs mere om vores præsentationsteknik på engelsk kursus her.

Måske har du allerede erfaring med at bruge professionelle oversættere? Måske er det første gang du skal have lavet en oversættelse ‘ude i byen’? Uanset hvad har du muligvis overvejet, om du skal bruge et professionelt oversættelsesbureau eller om du skal kontakte en freelancer. Og hvad forskellen egentlig er.

Hvad er fordelene ved at bruge en freelancer?

En fordel ved at samarbejde med en freelanceoversætter kan være, at prisen for en oversættelse kan være lavere, fordi freelanceren som udgangspunkt ‘kun’ skal tjene sin egen løn hjem – i modsætning til et oversættelsesbureau, der skal dække en række andre faste omkostninger. Prisen på en oversættelse afhænger dog af mange forskellige faktorer, og kan også variere meget fra den ene freelancer til den anden, så det er svært at sige noget meget konkret om, hvad en oversættelse koster – hvad enten du bruger en freelancer eller et oversættelsesbureau.

En anden fordel kan være, at du som kunde opbygger en relation til én bestemt oversætter, der får et godt kendskab til din virksomhed og dine tekster – i modsætning til visse typer oversættelsesbureauer, som benytter sig af mange forskellige freelancere, og hvor du i princippet risikerer, at en ny person bliver sat på opgaven, hver gang du sender en tekst til oversættelse. 

Hvad er fordelene ved at bruge et oversættelsesbureau?

Fordelen ved at samarbejde med et professionelt oversættelsesbureau er, at du som kunde kan opleve en større fleksibilitet. Det skyldes, at oversættelsesbureauet råder over flere medarbejdere eller underleverandører, der kan påtage sig en given opgave på et givent tidspunkt. Når du samarbejder med et oversættelsesbureau er der altså alt andet lige større sandsynlighed for, at der er ressourcer til at løse din opgave inden for den deadline, du ønsker.

En anden fordel er, at et oversættelsesbureau kan trække på forskellige oversættere med forskellige specialer og kompetencer. Hvis du den ene uge skal have oversat en juridisk kontrakt, den næste uge en teknisk beskrivelse af et produkt, og den næste uge igen en tekst til din hjemmeside, kan oversættelsesbureauet sætte forskellige oversættere med forskellige styrker og specialer på de forskellige opgaver.

Men tit vil det netop være en fordel, at den samme oversætter, eller nogle få oversættere, altid tager sig af dine tekster. Her skal man som kunde være opmærksom på, at nogle oversættelsesbureauer samarbejder med mange forskellige freelanceoversættere, og at man i princippet risikerer, at der bliver sat en ny oversætter på, hver gang man skal have noget oversat. 

Hos GlobalDenmark Translations har vi en fast stab af inhouse oversættere med forskellige specialer, og som kunde vil du som udgangspunkt altid have kontakt med den samme oversætter, som har særligt kendskab til dit fagområde og de teksttyper, du har brug for at få oversat. 

Vi er specialiseret i oversættelse fra dansk til engelsk og fra engelsk til dansk, men vi samarbejder med andre oversættelsesbureauer og freelanceroversættere, så hvis vores kunder har brug for oversættelse til eller fra andre sprog, kan vi også hjælpe med det.

Hvad koster en oversættelse hos et professionelt oversættelsesbureau?

Prisen på en oversættelse hos et professionelt oversættelsesbureau varierer meget og kan fx afhænge af, hvor hurtigt, du skal bruge oversættelsen, hvor omfattende opgaven er osv, 

Oversættelsesmarkedet er et ‘broget’ marked, og en god tommefingerregel er, at man som kunde skal være på vagt over for meget billige oversættelser. Måske får du en oversættelse, som ikke er blevet korrekturlæst og kvalitetssikret, måske har oversætteren ikke en relevant uddannelse, og måske har du ikke mulighed for at tale direkte med oversætteren om dine eventuelle spørgsmål eller ønsker om justeringer i oversættelsen.

Læs mere her om, hvordan vi arbejder med oversættelse hos GlobalDenmark, som er et veletableret professionelt oversættelsesbureau i København, og klik her, hvis du gerne vil have et tilbud på en oversættelse.

Om oversætterens fire roller, og hvordan du får et godt samarbejde med din oversætter

Den usynlige oversætter…

Det har altid været et mantra inden for oversættelse – både i praksis og som akademisk disciplin – at en vellykket oversættelse er en tekst, der ikke lyder oversat. Læseren af den oversatte tekst må ikke studse over pudsige formuleringer og ordvalg eller på andre måder fornemme originalsproget bag ordene i den oversatte tekst. Måske kender du irritationen – eller fornøjelsen – ved at kunne gætte, hvad der har stået på engelsk, når du læser en dansk tekst.

Det er et paradoks ved oversætterens rolle, at jo bedre man udfører sit arbejde, jo mindre bliver man bemærket. Man kan på en måde sige, at en oversætters fornemmeste opgave er at være usynlig.

Det kan måske lyde som en utaknemmelig opgave, men der ligger en stor tilfredsstillelse og faglig stolthed i at (gen)skabe en tekst, som for målsprogslæseren virker lige så gyldig og troværdig, som den oprindelige tekst gør for kildesprogslæseren. Det gælder skønlitteratur, hvor oversætterens opgave lidt forsimplet er at give læserne af en oversat roman eller novelle samme oplevelse som originalsprogslæseren.

Og det gælder fagtekster, hvor oversætterens opgave er at ramme den fagterminologi og jargon, som virker naturlig og genkendelig på målsproget inden for et fagligt fællesskab. Hvis oversætteren ikke lykkes med det, mister fagteksten sin troværdighed og dermed sin værdi.

De fleste professionelle oversættere har specialiseret sig i at oversætte netop fagsprog, og deres primære fokus er at skabe tekster, som er skrevet i et naturligt sprog og med brug af den korrekte fagterminologi – altså tekster, der ikke ”stikker ud”. På den måde sætter den professionelle oversætter en ære i at være ”usynlig”.

… og det synlige bidrag

Når det kommer til processen omkring en oversættelse, kan en dygtig oversætter med et godt overblik dog indtage en langt mere synlig og konstruktiv rolle end ”blot” at levere en sprogligt korrekt tekst med den rigtige terminologi. 

1)  oversætteren som sparringspartner

En vellykket oversættelse forudsætter, at oversætteren forstår den tekst, han eller hun arbejder med – om ikke ned i mindste detalje, så i hvert fald nok til at kunne gennemskue fejl og uklarheder, eller mangel på sammenhæng. Den kyndige oversætter vil gøre kunden opmærksom på den slags uklarheder i originalteksten, og på den måde vil oversættelsesprocessen føre til en bedre originaltekst.

2) oversætteren som medproducent

En oversætter, som har opbygget en særlig kompetence inden for et bestemt fagområde, bliver selv en slags ’semi-ekspert’ på området, og det kan komme kunden til gavn i mange sammenhænge. Eksempelvis kan oversætteren hjælpe med korrekturlæsning af tekster, som kunden selv har skrevet, fx på engelsk. Her kan oversætteren, ud over at lave sproglige rettelser, komme med input til omskrivninger og forbedringer, der får budskabet til at stå mere klart.

3) oversætteren som kulturformidler

Oversætteren har et indgående kendskab til den kultur, hvor oversættelsen skal bruges, og i nogle tilfælde kan det være nødvendigt at lave omfattende tilpasninger af en tekst for at ramme målgruppen i en bestemt kultur.

4) oversætteren som terminologisk ekspert

Et vigtigt element i oversættelse af fagsprog er at finde frem til den korrekte fagterminologi, og oversætteren bruger en stor del af sin tid på at søge efter terminologi. Terminologien bliver lagret i en database, og denne database kan stilles til rådighed for kunden som en slags ordbog. På den måde bidrager oversætteren til at sikre konsekvent sprogbrug og terminologi hos kunden, både på kilde- og målsprog (fx dansk og engelsk).

Læs mere om fordele ved et oversættelsesbureau.

Danskerne er gode til engelsk. For nogle år siden var vi ligefrem verdensmestre i følge EF English Proficiency Index, som hvert år ranker engelskkundskaber i 100 lande, og lige nu ligger vi på en pæn tredjeplads efter Holland og Østrig.

Den placering kan vi godt være stolte af, og vi danskere bryster os med rette af vores gode evner udi det engelske. Men vi kan også finde på at skyde lidt på hinanden, hvis vi synes de andre ikke er så skarpe. ’Det lyder altså lidt Danglish’ siger vi, når nogen bruger et udtryk, der virker direkte oversat fra dansk.

Det vidner om, at mange har en imponerende god fornemmelse for godt og naturligt engelsk sprog – og at de er følsomme over for det, man kan kalde ’dansk afsmitning’. Men måske er vi en gang imellem næsten overfølsomme, og dømmer sætninger og udtryk ude, selvom de faktisk er, well, perfectly alright.

Hos GlobalDenmark hjælper vi vores kunder med at få det engelske til at flyde – enten ved at redigere i tekster, kunden selv har skrevet på engelsk, eller ved at oversætte danske tekster fra bunden. Sommetider oplever vi, at en kunde spørger: ’Kan man virkelig sige sådan på engelsk? Det er jo direkte oversat fra dansk’. Og når vi så forklarer, at ja, man bruger faktisk præcis samme udtryk eller metafor på engelsk, kan det godt komme som en overraskelse. Et par eksempler:

We’re confident that the new project will act as a springboard for further contracts. Ja, ‘springbræt’ kan fint oversættes med ‘springboard’. Tjek en hvilken som helst engelsk ordbog på nettet, hvor du vil finde, at forklaringen er den samme som på dansk – nemlig noget, som hjælper til at sætte en aktivitet i gang (Merriam-Webster Dictionary)

With her outstanding research background, she was a great sparring partner in developing my ideas. Sparringspartner kan på engelsk såvel som på dansk bruges enten som et bokseudtryk eller i overført betydning om en person, man har seriøse men venskabelige diskussioner med, forklarer den engelske ordbog (Cambridge Dictionary).

Work on the project is in full swing. Måske en frase, der kan få hårene til at rejse sig hos nogle danskere, men den er lige så korrekt på engelsk, som den er på dansk, og betydningen er den samme, nemlig at noget er på et højt aktivitetsniveau (Merriam-Webster Dictionary).

De tre eksempler er det man kan kalde ’idiomatiske’ udtryk, dvs. vendinger, som bruger et billede til at udtrykke en bestemt betydning. Og listen over den slags sammenfaldende udtryk på dansk og engelsk er længere, end man måske umiddelbart tror. Det skyldes, at vi har lånt og udvekslet udtryk med hinanden gennem hundredvis af år – og stadig gør det. Men det skyldes formentlig også, at de sproglige billeder udspringer af noget kulturelt, og at dansk og engelsk kultur er ikke fjernere fra hinanden, end at mange af billederne er de samme.

For eksempel bruger man på begge sprog udtrykket en ’varm kartoffel’ eller ’hot potato’, men det gør man formentlig ikke på kinesisk, hvor kartofler er et sjældnere indslag på menukortet. ’Springbræt’ og ’sparringspartner’ i eksemplerne ovenfor bruger billeder fra sportens verden, og her er det en forudsætning, at der er et fælles kulturelt udgangspunkt, hvor gymnastik og boksning er kendte sportsdiscipliner.

Summa summarum: Sommetider skal man lade være at gøre tingene mere besværlige for sig selv end højst nødvendigt, når man oversætter, men simpelt hen bruge det udtryk, der ligger lige for. Problemet er selvfølgelig bare, at det langt fra altid er en skudsikker strategi. Så ville oversættelse jo ikke være nogen kunst. Udfordringen med faste udtryk og metaforer er netop, at de tit og ofte er helt forskellige fra sprog til sprog. Og hvis man overfører et udtryk direkte fra dansk til engelsk, som ikke findes, kan man komme gruelig galt af sted. Tænk bare på Bertel Haarder, der fortalte sine ministerkolleger i EU, at ”Normally I say, early to bed and up with the cock”. Eller tidligere kulturminister Jytte Hilden, som satte ”The prick over the i”. For slet ikke at tale om tidligere landstræner Ricard Møller Nielsen, som var leveringsdygtig i flere legendariske citater, for eksempel da han forklarede pressen, at man måtte ”screw down the expectations”, og at han havde skiftet taktik, så nu ville man ”play with long balls!”

Selv en garvet foredragsholder kan få nerver på – og det er helt okay

Peter går op på scenen og skal fortælle om sine erfaringer med det kinesiske marked. Hans publikum er erhvervsfolk og består først og fremmest af midaldrende mænd og kvinder, som alle udstråler kontrol og selvsikkerhed. Peter mærker, hvordan publikums øjne følger ham på hans vej op på podiet, en vandretur på ca. 8 meter. Uden at være meget nervøs, kan Peter godt mærke, at pulsen stiger en anelse – han har holdt mange foredrag før, men kan stadig nyde det lille sus, det giver at stå overfor et publikum. Han ved nemlig af erfaring, at en lille smule nervøsitet er godt for ham, for så er han lidt skarpere. Og det får han brug for i dag, for der er tale om en krævende skare tilhørere: de vil stimuleres, inspireres og informeres.

God kontakt med tilhørerne styrker selvtilliden og samspillet med publikum

Peters blik fanger en tilhører, han talte med, før dørene til foredragssalen blev åbnet. De nikker kort til hinanden. Peter tager en dyb indånding og mærker, at hans krop rettes ud. Der bliver stille i salen. Peter smiler, endnu en tilhører smiler tilbage. Peter holder sit foredrag. Instinktivt holder han øje med sine tilhørere. Er der en, der keder sig? Han ser en nikke eftertænksomt, en anden smiler opmærksomt – jo, det går da meget godt, tænker Peter.

Læg mærke til, hvor meget der foregår mellem Peter og hans tilhørere. Øjenkontakt, nik, smil, alvor – alt sammen kommunikation, der ikke har noget med indholdet af foredraget at gøre, men er afgørende for hvad publikum får ud af det.

Lad de vigtigste pointer stå på den sidste slide

Peter slutter sit foredrag af med sine fem vigtigste pointer, som følges op af fem simple bullets på PowerPointen – de bliver hængende på væggen, da han slutter af. Efter sin korte, lidt insisterende opsummering, holder han en lille kunstpause, hvorefter han siger tak. Peter får larmende bifald. Og sliden med de fem pointer er stadig på væggen, da han takker for bifaldet og inviterer til spørgsmål. Publikum kigger op på sliden, og der kommer nogle gode, interessante spørgsmål og kommentarer. Det var et godt foredrag.

Skab kontakt med publikum allerede før foredraget går i gang

Peter er opmærksom på, at han er ”på” allerede ude i receptionen, hvor deltagerne drikker kaffe inden foredraget går i gang. Her havde han en kort snak med flere af de ventende tilhørere. Da han fangede deres blik under foredraget, nikkede de tilbage.

På den måde havde Peter allerede skabt en god kontakt med nogle af tilhørerne inden selve foredraget, og det var med til at styrke både hans selvtillid og samspillet med tilhørerne, da han gik på.

Summa summarum: Et foredrag kan være indholdsmæssigt udmærket, men hvis der ikke er opmærksomhed på kommunikationen og kontakten mellem taleren og tilhørerne, kan gode og vigtige pointer gå tabt. Peter nød godt af den subtile kommunikation, der sker mellem indlægsholderen og publikum. Den bidrog til, at foredraget blev en god oplevelse for publikum og ham selv.

Vil du også styrke din præsentationsteknik? Læs mere om vores kurser inden for præsentationsteknik her.