Afsnit og emnesætninger

Som forsker kan du næsten ikke undgå at skulle formidle din forskning på skriftlig engelsk. Det kan være, at du er i gang med din Ph.d. og står overfor at skulle skrive din første videnskabelige artikel på engelsk, eller måske er du en mere erfaren forsker, som primært har skrevet på dansk, men nu skal til at publicere på engelsk.

Vi holder kurser i akademisk skrivning på engelsk henvendt netop til ph.d.-studerende og til forskere, og vi redigerer forskningsartikler for mere erfarne forskere, hvor vi arbejder med sproget i den videnskabelige artikel. Et gennemgående tema i både vores skrivekurser og redigeringsopgaver er at sikre, at teksten er læsevenlig. Et centralt greb for at opnå dette er brugen af afsnit, der er logisk opbygget, og klare og præcise emnesætninger.

I det følgende deler vi nogle tips til, hvordan du sikrer en læsevenlig tekst ved at fokusere på dine afsnit og emnesætninger. Og selvom vores fokus her er på skriftlig engelsk, kan du også drage nytte af vores tips, når du skriver på dansk.

Hvad er et afsnit?

Sat på spidsen er et afsnit en sammenhængende tekstblok, der udvikler eller udforsker et emne eller en idé. Et afsnit kan bestå af en eller flere sætninger. I den akademiske skrivestil består et afsnit typisk af en emnesætning, der introducerer afsnittets emne eller idé, efterfulgt af en række støttesætninger, der uddyber eller undersøger emnet.

Hvor langt skal et afsnit være?

Man kan ikke helt sætte på formel, hvor mange linjer eller sætninger det ideelle afsnit skal indeholde. Når vi underviser i akademisk skrivning, nævner vi ofte tommelfingerreglen: et afsnit = otte linjer. Men det er en regel med mange undtagelser. I stedet for at tælle linjer eller sætninger opfordrer vi derfor til, at du har fokus på den ide eller det emne, som afsnittet belyser. Når du skifter fokus og begynder at fortælle om et nyt emne, er det tid til at trykke på returknappen og begynde et nyt afsnit.

Hvorfor skal du bruge emnesætninger?

En emnesætning skal tydeligt identificere det emne eller den idé, du vil diskutere i afsnittet og er typisk den første eller anden sætning i afsnittet. Man kan sige, at emnesætningen er en slags overskrift for hvert afsnit, som hjælper læseren med at få et hurtigt overblik over det enkelte afsnit og teksten i sin helhed.

Skriv korte og præcise emnesætninger

Du bør stræbe efter at gøre dine emnesætninger relativt korte og præcise. Når vi redigerer videnskabelige tekster, ser vi ofte lange og komplekse emnesætninger. Forfatteren vil ganske enkelt sige for meget på en gang. Vi anbefaler, at du skærer ind til benet i din emnesætning og kun medtager de mest nødvendige detaljer.

For eksempel kan denne relativt lange emnesætning:

The gut microbiota, influenced by dietary habits and environmental factors, emerges as a pivotal player in the development and progression of insulin resistance, offering potential targets for microbiome-based interventions in diabetes management.

skæres ned til:

The gut microbiota’s pivotal role in insulin resistance is influenced by dietary habits and environmental factors.

Hvad kommer efter emnesætningen?

Efter emnesætningen kan du tilføje fakta, eksempler eller argumenter.

Hvis vi arbejder videre med eksemplet fra før, kunne den næste sætning se sådan her ud:

Understanding this dynamic relationship offers insights into potential microbiome-based interventions for improved diabetes management.

Du skal holde dig inden for rammerne af din overordnet emnesætning ved at sikre dig, at alle de efterfølgende sætninger i afsnittet er relevante for og understøtter den centrale idé, som du har præsenteret i din emnesætning. Her er et godt tip at fremhæve din emnesætning med fed, mens du skriver – det kan nemlig hjælpe dig med at fastholde dit fokus.

Skab sammenhæng

Hjælp din læser med at følge udviklingen i din ”historie” ved at skabe en tydelig sammenhæng mellem dine sætninger.

Når vi redigerer videnskabelige artikler, ser vi ofte, at der er gået kludder i logikken – hvad der står lysende klart for forfatteren, er mindre klart for læseren. Sørg derfor for, at den logiske sammenhæng mellem de enkelte sætninger er tydelig for læseren. Du skal helst undgå, at din læser spørger, ”hvordan hænger denne sætning sammen med det, jeg lige har læst?”

Skab variation i længden og kompleksiteten af dine sætninger

Selvom du som hovedregel bør stræbe efter, at din emnesætninger er korte og præcise, må de efterfølgende sætninger godt være lidt længere og lidt mere komplekse. Variation bidrager nemlig til at gøre din tekst mere interessant og stimulerende at læse.

Brug bindeord og sætningskoblinger

Bindeord og sætningskoblinger er med til at skabe sammenhæng mellem sætninger og afsnit. På engelsk hedder bindeord ”conjunctions” – eksempler på sådanne ord på engelsk er ”and”, ”but” og”yet” – og sætningskoblinger hedder ”connectives” – og eksempler på disse er ”however”, ”therefore”, ”moreover” og ”thus”.

Skab logiske sammenhænge mellem sætninger

Når du skaber logiske sammenhænge mellem dine sætninger, gør du det nemmere for læseren at følge ”den røde tråd” i din historie. Udover at bruge bindeord og sætningskoblinger, kan du skabe sammenhæng i din tekst ved at gentage og bygge videre på et begreb, du allerede har nævnt.

I det følgende eksempel har vi gjort brug af alle de ovenfor beskrevne greb.

Den korte og præcise emnesætning præsenterer hovedemnet: ”intergenerational dynamics in immigrant families” og ”caregiving roles”.

I de næste sætninger bygges der videre på de centrale begreber ”intergenerational dynamics”, ”immigrant families” og ”caregiving roles” på forskellig vis, og sætningskoblingen ”moreover” binder sætningerne sammen:

“Studying intergenerational dynamics in immigrant families in Denmark reveals nuanced caregiving roles. These roles are shaped by various factors, including cultural values, socioeconomic status, and acculturation processes. For instance, younger generations often navigate between preserving their heritage and adopting the norms of the host society, influencing their participation in caregiving activities. Moreover, the availability of support networks within the immigrant community and access to formal healthcare services further impact caregiving arrangements. Understanding these complexities is crucial for developing effective support systems and policies tailored to the diverse needs of immigrant families, enhancing their well-being and integration into Danish society.”

Når du bruger disse greb, gør du din tekst mere læsevenlig, og din læser kan fokusere på dine ideer fremfor på dine ord.