Kan man lave lige så god undervisning online, som når man mødes ansigt til ansigt?

GlobalDenmark måtte på rekordtid omlægge sine kurser til onlineundervisning, da landet lukkede ned d. 11. marts. Nu, omkring et halvt år senere, føler underviserne sig godt hjemme i de nye virtuelle omgivelser. Her giver tre af dem deres bud på, hvordan man kan give kursisterne samme gode oplevelse og faglige udbytte online, som når man mødes fysisk.

“Al god undervisning handler om at være til stede. Så for mig var det store spørgsmål: ’Kan man være til stede i det virtuelle?’ Og åbenbaringen var, at det kan man!”, siger Claus Adam Jarløv, som er direktør i GlobalDenmark og har undervist virksomhedsledere, forskere og politikere i kommunikation og international forhandling i mere end 30 år.

Det kræver en bevidst indsats at give kursisterne samme oplevelse af nærvær og tilstedeværelse, når de kun kan se underviseren og hinanden på skærmen. Men hvis man planlægger kurset, så der bliver mulighed for socialt samvær, kan man gøre meget for at kompensere for det sociale tab, der følger med den fysiske afstand. Det er en af de vigtigste erfaringer, man har gjort sig hos GlobalDenmark, fortæller Claus Adam Jarløv.

En lige så vigtig pointe er, at man godt kan skabe samme faglige værdi for deltagerne på et onlinekursus. Men det kræver, at underviseren er meget eksplicit i sine instrukser og giver endnu mere af sig selv – så deltagerne kan mærke engagementet helt ud igennem skærmen.

Socialt samvær på programmet

“Vi har skrappe regler for, hvordan vi skal hygge os. Vi siger ind imellem til kursisterne: ’Nu skal vi have det sjovt og tale om noget, der ikke har med sagen at gøre”, forklarer Claus Adam Jarløv.

Derfor er der i løbet af dagen sat tid af til pauser, hvor ordet er frit – fuldstændig som når man på et almindeligt kursus sludrer hen over kaffebordet eller frokostbuffeten.

Mark Simpson, som underviser i blandt andet skriftlig akademisk formidling og præsentationsteknik hos GlobalDenmark, understreger ligesom Claus Adam Jarløv vigtigheden af det sociale og det menneskelige aspekt:

“Mit job som underviser er at skabe nærvær og fællesskab blandt deltagerne. Og en af de mest interessante ting, jeg har lært, er, hvor vigtigt det er at irammesætteprocessen for at skabe et socialt fællesskab. Jeg starter altid med at sige til kursisterne: ’Det, vi mangler online, er nærvær. Så lad os forpligte os til at være nærværende over for hinanden. Lad os have det rart sammen.’ Og så kan jeg se i folks ansigtsudtryk, at de får sådan en aha-oplevelse.”

Nye fysiske rammer – men indholdet er grundlæggende det samme

Selvom de fysiske rammer er anderledes, er essensen i undervisningen den samme. Det er en helt central pointe, siger Mark Simpson:

“Det allervigtigste for mig, når jeg underviser, er, at hvert eneste sekund af deltagerens tid sammen med mig er relevant. Og i bund og grund er det fuldstændig de samme spørgsmål, man stiller sig selv online som offline: Fungerer det for dig? Går mit budskab igennem? Lærer du noget?”

De tre undervisere er enige om, at det altid er indholdet, der tæller, og når undervisningen rykker online, må man så prøve at tilpasse de fysiske rammer, så godt man kan for at give deltagerne samme faglige udbytte. Og erfaringen er indtil nu, at det faktisk godt kan lade sig gøre at formidle samme indhold og skabe samme værdi for kursisterne i det virtuelle rum som i det fysiske.

Sværere at aflæse deltagernes reaktioner

Onlineformatet gør det vanskeligere at fornemme, hvordan kursisterne reagerer på undervisningen. Men hvis man giver sig tid og er bevidst om det, kan man godt mærke folks reaktioner, selvom man ikke er fysisk til stede i samme rum – i hvert fald når man har med en mindre gruppe at gøre, mener Mark Simpson.

Helt konkret beder han altid deltagerne om – hvis teknikken tillader det – at slå video til i Zoom, så han kan se deres ansigter, og så holder han løbende øje med deres ansigtsudtryk. Er der nogen, der ser ud som om, de har noget på hjerte? Nogen, der kigger væk eller virker fraværende? I så fald kan han godt finde på at inddrage vedkommende ved at stille et spørgsmål eller bede dem give deres besyv med – ligesom på et almindeligt fysisk kursus.

Hvis man har med en større gruppe at gøre, er det særligt vanskeligt at aflæse folk, mener Ann Britt Donovan, som underviser i blandt andet akademisk formidling og engelsk for administrative medarbejdere:

“Når man er fysisk til stede i samme lokale, kan man næsten altid se, hvis der er nogen, der gerne vil i kontakt med én, for så har man ligesom et panoramablik ud over rummet. Det er svært, når man er online med en større gruppe på 20 kursister eller mere, for du kan jo ikke kan holde øje med alle på skærmen på én gang – samtidig med, at der er rigtig meget andet, du skal holde styr på som underviser”.

En god måde at afhjælpe det problem på er, at man altid er mindst to undervisere på, i hvert fald hvis man har mange kursister. Så kan den ene holde øje med deltagerne (både billederne på skærmen og kommentarer i chatten), besvare deres spørgsmål, hjælpe med eventuelle tekniske problemer og give ordet til dem, der ønsker at byde ind, mens den anden underviser kan koncentrere sig om selve undervisningen.

Muligheder for interaktion i undervisningen

“Normalt når jeg underviser, kan jeg godt finde på pludselig at stille nogen et spørgsmål, selvom de ikke har markeret”, fortæller Claus Adam Jarløv.

Men når man er på Zoom, skal man passe på med at trække deltagerne ‘ufrivilligt’ ind i diskussionen helt uden varsel, advarer han, for når folk sidder afslappet hjemme ved køkkenbordet, kan det godt virke overvældende pludselig at blive ‘peget ud’ – i højere grad end hvis man sidder i et kursuslokale og er ude af sin private sfære. Så dem, der ikke selv melder sig på banen, kan være sværere at få med i diskussionen, når undervisningen er rykket online, mener han.

En god måde at aktivere kursisterne på er at bede dem deltage i en afstemning på Zoom (som er GlobalDenmarks foretrukne platform), hvor de skal tage stilling til et bestemt emne, fortæller Ann Britt Donovan. Det skal helst være noget meget konkret, som deltagerne så eventuelt kan diskutere bagefter.

Og så fungerer gruppearbejde mindst lige så godt online som offline, har de tre undervisere erfaret. I Zoom, som man har valgt at bruge hos GlobalDenmark, er det nemt og hurtigt at oprette virtuelle grupperum, hvor deltagerne kan mødes og diskutere et emne eller arbejde sammen om en opgave eller en tekst.

Nye krav til underviseren

Omstillingen til onlineundervisning har været en udfordring på godt og ondt for både undervisere og kursister. Begge parter skulle meget hurtigt vænne sig til at bruge den nye teknologi, og det har ikke været uden startvanskeligheder.

“Det var et helt nyt medie for mig, så i begyndelsen var jeg hele tiden bange for, om jeg nu gjorde det rigtigt og havde husket det hele. Der er mange flere ting at holde styr på, end når man står i et undervisningslokale og kan have al sin opmærksomhed på kursusdeltagerne”, fortæller Ann Britt Donovan.

Samtidig oplever hun et behov for at være endnu mere til stede, hvis man skal fange og fastholde deltagernes opmærksomhed i det virtuelle rum:

“Man skal være up close and personal. Helt bogstaveligt være tæt på kameraet. Det, der tit virker godt på folk, er et levende ansigt. Og så skal man give rigtig meget af sig selv, så deltagerne kan mærke, at man er engageret i emnet”, siger hun.

En anden ting, man som underviser skal være opmærksom på, er, at man skal være ekstremt tydelig i sine instrukser. Alle de ting, der giver sig selv eller nemt kan afklares, når man er fysisk sammen, skal siges højt eller meldes ud på skrift, når kurset er online. Derfor modtager deltagerne forud for kurset meget udførlige beskrivelser af rammen for kurset, og undervejs er underviserne bevidste om at være eksplicitte om alt hvad der sker og skal til at ske:

“Det nytter ikke, at man bare siger, at nu tager vi lige en lille pause. Man er nødt til at sige: ‘Nu holder vi 10 minutters pause, og så mødes vi i dette online-rum kl. 10.25’”, siger Claus Adam Jarløv. Og så må man aldrig være stille, supplerer Mark Simpson:

“Hvis man for eksempel skal skifte rundt mellem forskellige slideshows eller finde en fil på sin computer, så er man nødt til at sige højt, at det er det, der sker, for ellers tror kursisterne måske, at forbindelsen er røget, eller at der er noget galt med lyden.”  

Til gengæld skal man kunne håndtere, at der er helt stille i den anden ende, og det kan godt være en udfordring, fortæller Claus Adam Jarløv:

“Det er en besynderlig følelse at sidde og holde et webinar for en større gruppe og tale med passion og interesse om et emne uden at ane, om der er nogen, der hører en pind af, hvad man siger. Og hvis man finder på at sige noget, der er en lille smule sjovt, så ved man ikke, om der er nogen, der griner. Så på den måde kan man godt ind imellem føle mig lidt kejtet i det virtuelle.”

Gode ting vi kan tage med os videre

På trods af de forskellige benspænd og uvante situationer er underviserne enige om, at online-undervisning er kommet for at blive hos GlobalDenmark.

“Allerede før corona havde vi arbejdet på at tilbyde fjernbaseret undervisning for eksempel til forskere eller erhvervsfolk i udlandet. Med nedlukningen i marts blev der pludselig sat skub i planerne, og der er ingen tvivl om, at vi kommer til at fortsætte med online-kurser, også i en verden uden corona-restriktioner”, siger Claus Adam Jarløv, og peger primært på tre grunde:

• Der er ingen geografiske begrænsninger
• Man kan give kursisterne samme faglige udbytte og i høj grad også genskabe den sociale værdi
• Teknologien rummer mange fleksible muligheder for fx gruppearbejde og interaktion med og mellem deltagerne

Så for at vende tilbage til spørgsmålet i overskriften – ‘Kan man lave lige så god undervisning online, som når man mødes ansigt til ansigt?’, så er svaret et langt stykke hen ad vejen at ja, det kan man, mener de tre undervisere.

Nogle emner egner sig dog bedre til online-undervisning end andre, og en generel tommelfingerregel er, at jo mere konkret kursusindholdet er, jo bedre egner det sig til virtuel undervisning.

Den enkelte kursists oplevelse af et online-kursus kan afhænge af, hvordan man er skruet sammen som menneske, mener Claus Adam Jarløv. Hvis man selv er lidt introvert, trives man måske fint med at følge et kursus hjemmefra, men hvis man er meget ekstrovert, kan man godt savne det sociale fysiske samvær, man normalt oplever på et kursus. Overordnet har tilbagemeldingerne fra kursisterne dog helt overvejende været positiv.

De mange gode erfaringer til trods bliver online-undervisning i fremtiden et supplement – og ikke en erstatning for fysiske kurser hos GlobalDenmark, og underviserne glæder sig til igen at mødes ansigt til ansigt med flere kursister, efterhånden som situationen tillader det.

5 gode råd til din online undervisning:

• Sæt socialt samvær på programmet.
  På den måde kan man genskabe noget af det, der går tabt, når man ikke mødes fysisk. For mange er en god snak i kaffepausen en vigtig del af det at være på kursus, og det kan man faktisk godt fastholde, hvis man planlægger det. Samtidig er det vigtigt for deltagerne at få en pause og hvile hovedet ind imellem.
• Vær altid mere end én underviser på.
  På den måde kan hovedunderviseren koncentrere sig om selve indholdet og interaktionen med deltagerne, mens en anden underviser kan holde øje med chatten, hjælpe med eventuelle tekniske problemer mv.
• Bed deltagerne om at være på med video (hvis teknikken tillader det).
  På den måde kan man se folks ansigtsudtryk, fornemme om de virker fraværende, og eventuelt stille et spørgsmål for at engagere folk.
• Vær eksplicit om alt hvad der foregår.
  På den måde undgår du usikkerhed og forvirring hos deltagerne. Send detaljerede instrukser ud før kurset og vær tydelig undervejs, så deltagerne aldrig er i tvivl om, hvad der foregår, og hvad der skal til at ske. Bed også deltagerne om at melde klart ud, hvis der er noget, de ikke forstår.
• Gå tæt på kameraet.
  På den måde har deltagerne et levende ansigt at se på, og når de kan mærke dit engagement, er det med til øge deres.